Harald Krabbe

Harald har gennemført sin første Ironman. Læs Haralds beretning.

Se også billeder i galleri.

Ideen til at deltage i enIronman kom af to ting. Jeg ville gerne træne disciplin og struktur hvilket er nødvendigt at have for at kunne gennemføre en Ironman – i hvert fald hvis det skal være sjovt. Derudover havde jeg ½ år forinden jeg startede revet et korsbånd over i venstre knæ som, hvis jeg i værste fald ikke trænede ordentligt op igen, ville miste en grad af førlighed. Og det havde jeg ikke lyst til.

Jeg har altid været rimelig løber og svømmer, men aldrig cyklet så det var nyt. Jeg købte en rimelig god cykel – ikke det helt vilde og så var det bare om at komme i gang. Udover de tre discipliner har jeg også trænet gymnastik.

Tricket for mit vedkommende for at opnå hvad jeg ville var at sige til mig selv, at i dag skulle jeg træne en time om dagen. På cykel endte det ofte med at være længere tid 1½ eller to timer med mindre jeg havde sat mig for mål at køre 4-5 timer hvilket også er nødvendigt min. en gang om ugen.

Jeg er medlem af Nakskov svømmeklub så det gik helt af sig selv, hvor jeg svømmede med på masters med andre meget dygtige svømmere. Meget inspirerende og dejlig følelse af lære noget. Cykling har jeg gjort alene og ligeså med løb. Jeg har spurgt en masse mennesker til råds og det at lære om intervaller og puls målinger som omgangstider har været vigtig for at forbedre sig. Mit mål for Ironman konkurrence var at jeg skulle gennemføre og have det sjovt hele tiden samt gerne at kunne gøre det på under 12 timer.

Mine tider var følgende

Svømning 1,16
Cykling 5,59
Løb 4,20

Total tid blev 11.44 timer

Alle tider kan ses under www.kalmartri.com

Ernæringsmæssigt har jeg været tre gange hos Team Danmark hvor en ernæringskonsulent har hjulpet med kostplan. Den udarbejdes ud fra blodprøver, væske og fedt prøver, samt vægtprøver under træning. Det har været spændende at følge kroppens ændring fra muskelvæv dannes til reducering af fedt. Min sidste totalfedt% (består af flere forskellige slags fedt) lige inden løbet var 5 og jeg skal lige huske at sige at man nemt fryser når den er så lav. (Man må heller ikke have for lav fedt %.)

Det gode for mit vedkommende ved triathlon er at jeg har kunnet træne hjemme fra uden at skulle lave en masse aftaler. Kl 16-17 stykker var det bare ud på vejen som løb eller cykel tur. Svømning er aften og morgen træning. Gymnastik som regel tidligt om morgenen inden arbejde starter.

Jeg havde en uges træningsophold på Club La Santa to måneder før løbet hvilket var rigtig godt. Fik en masse gode tips fra erfarne Ironmen og fik trænet 30-40 timer på en uge. Det gode ved triathlon er at de gange hvor man har overtrænet eller bare har smerter kan man træne andre discipliner. På et tidspunkt løb jeg ikke i 1½ måned fordi et knæ gjorde ondt, men svømning og cykling kunne jeg alligevel.

Det har været en stor oplevelse at sætte sig selv et mål som synes uopnåeligt og med en lille indsats hver dag kunne nå det. Og at mærke alt den energi man får af at være i så god form – ens dag bliver bare bedre, så det kan jeg varmt anbefale.

Den konkurrence jeg deltog i var min første overhovedet – men var meget glad for at have været med som hjælper til DM i Nykøbing F hvor jeg fik studeret procedurerne i skiftene.